Urnehallen og fælles urneareal ved Stupaen

Der er indrettet en speciel buddhistisk urnehal på Bispebjerg Kirkegård, som kan bruges af alle buddhister. De pårørende til den afdøde vil få udleveret en nøgle, så de kan komme og være stille, meditere og reflektere i nærheden af urnen.
Urnehallen er aflåst. Besøgende kan afhente en nøgle på kirkegårdskontoret i åbningstiden kl. 9-14.
Når man har en nøgle, kan man kun komme ind hver dag mellem kl. 9-16, idet der er tilsluttet en alarm.
Går alarmen i gang, koster det 500 kr., fordi der bliver tilkaldt vagter.
Rygning i rummene er forbudt. Der må kun bruges røgelse i mindre mængder, da mulighederne for udluftning er dårlige.
Urnehallen bliver rengjort og passet af kirkegårdspersonalet. Man bedes selv gøre rent efter sig. Der forefindes en lille kost og fejebakke under alteret.
Rummet er indrettet helt enkelt. For enden ser du det nye alter, som blev indkøbt og opsat i 2007.

Namse Rinpoche var i Danmark på besøg hos Karmapa Trust – Sangye Tashi Ling i 1997 og 2000. 
Under besøget år 2000 var han også ude på Bispebjerg Kirkegård for at bese Urnehallen.

 

 

 

Den fortsatte indretning af urnehallen

 

Siden oprettelsen af urnehallen, har det kun været udvalget, som har betalt til indretningen, men der er mange ting, som kan fornyes og anskaffes.
Det vil betyde rigtig meget, hvis du kan hjælpe med at sponsorere hertil.

Til venstre ser du et billede af Khunu Rinpoche, som besøgte urnehallen den 23. september 2007.
Til stede var også lama Ani Ea, Brian Zinck og Ole Nordstrøm sammen med ca. 15 andre.

Til venstre ser du et billede af Khunu Rinpoche, som besøgte urnehallen den 23. september 2007.
Til stede var også lama Ani Ea, Brian Zinck og Ole Nordstrøm sammen med ca. 15 andre.

Endelig skal der gøres opmærksom på, at pjecen “Buddhistisk Bisættelse” nu foreligger i en ny og færdig udgave og kan hentes her på siden under menuen “Pjece”.